Der er to vigtige sider af Steen Steensen Blichers virke, det folkeligt-kulturelle, nogen vil kalde det den politiske side, og hans litterære produktion.

Når man som jeg bor i den kommune, hvor Himmelbjerget ligger, kan man ikke beskæftige sig ret meget med Blicher, før Himmelbjergmøderne bliver interessante. Det var her, samfundsborgeren Blicher samlede høj og lav fra store dele af landet og specielt det Jylland, han kendte og forstod så godt, i et fællesskab, der var med til at forstærke de spirende liberale tiltag i samfundet, der i løbet af en ca. 10-årig periode førte til enevældens fald 10 år efter det første Himmelbjergmøde, nogle ganske få dage for Blichers død.

Langt de fleste kender højdepunkter i digtningen og forfatterskabet som Sig nærmer Tiden, E Bindstouw , Landsbydegnens Dagbog eller Hosekræmmeren.

Men der er stadig vinkler at anlægge og mindre kendte noveller at arbejde med. Selv har jeg f.eks. kig på novellen Stakkels Louis, og besøgte for et par år siden stedet hvor en del af den foregår, i det nordlige Frankrig.

Jeg indrømmer gerne, at det er svært at gå forbi en bogkasse eller et antikvariat. Det er i tidens løb blevet til en betydelig samling, omfattende enkelte sjældne, flere næsten ukendte og de mere klassiske udgivelser. Jeg er medlem af Blicherselskabet, der udgiver bøger , udsender nyhedsbreve og afholder seminarer og andre arrangementer om de mange sider af Blicher. Blichers og min fælles interesse for jagt har naturligvis været med til at styrke min interesse for hans forfatterskab, også fordi jagt jo er et centralt emne som f.eks. de skønne jagtafsnit i Landsbydegnens Dagbog, eller opskriften på sortkrudt i Diana. I marts 1998, ved markeringen af 150-året for Blichers død, var min Blicherkalender færdig. Den fylder godt 100 sider, og skal løbende opdateres. Det var et fritidsprojekt, der til sidst blev færdigt. Kalenderen er et forsøg på at registrere, dag for dag, hvad vi kender af aktiviteter vedr. Blicher. Faktisk lykkedes det, lidt på grund af min metode, at få en række datoer for børnefødslerne i den Blicherske familie sat på plads. De har givet anledning til en række misforståelser blandt kendte og ukendte Blicherforskere helt siden Aakjær m.fl. Kalenderen kan hentes her i enten Word-, WordPerfect- eller txt-fil. Den sidste er den mest uoverskuelige, fordi tekstens opstilling ikke er bibeholdt. En printet udgave m/illustrationer kan bestilles ved at sende mig en e-mail eller ringe mig op.

Det ældste, kendte billede af St.St. Blicher er dette fra 1834, menes at være malet af Diedrich Chr. Blicher, søn af Jens Chr. Blicher i Understed, SSBs fætter. Der er lavet flere kobberstik efter billedet, og folk, der har kendt Blicher personligt har om ét af disse udtalt, at han akkurat så således ud.

Christen Dalsgaards maleri af Blicher med tre tatere på heden, er, selv om det ikke er samtidigt, næsten det mest kendte af Blicherportrætterne. Billedet er malet i 1866 og hænger nu på Frederiksborgmuseet.