"Ingen jagt uden hund" er en af jagtetikkens grundsætninger. Nu er det tilmed blevet et lovkrav til visse jagtformer, at man skal medbringe en hund, der kan apportere. Det er også helt rimeligt. Vi skal kunne hente både skudt og specielt såret vildt. |
 |
Men det skal ikke være grunden til at man har hund, eller går på jagt
med hund.
Det skal være glæden ved hunden, glæden ved at iagttage en glad hund arbejde, vise at den stadig har de basale instinkter.
Min far er jæger og havde flere Cocker Spaniels.
Derfor var det naturligt, at jeg også blev spanieltilhænger. Først havde jeg en rød, siden den sortbrogede Cocker Spaniel her på siden.
Jeg har nu en unghund, en Engelsk Springer Spaniel, som til efteråret gerne skulle begynde at vise jagtlige evner.
Egentlig ville jeg have fortsat med Cocker Spaniels, men det er ikke i så høj grad de jagtlige egenskaber, der avles på, som det før var. Og til nogle jagtformer må man medgive, at den er lovlig lille. Til fuglejagt er den imidlertid en eminent jagtkammerat, både før og efter skuddet.
Spaniels er stødende hunde med forkærlighed for vand. De apporterer med glæde, også større vildt.
Nogle spaniels driver med hårvildt. Nogle halser på fod.
I følge prøvereglementer m.v. er det en fejl. På de fleste jagter er det imidlertid velkomment med et forholdsvist roligt drev, som man kan høre, hvor bevæger sig henad.
Spaniels er altså fine brugshunde.
De er charmerende.
Og de er fine familiehunde. De er glade, også for børn. Men de har samtidig et stort kontaktbe hov.
Spaniels er livlige hunde, der skal have god mulighed for at røre sig.
De har jagtlige instinkter, men der skal trænes med dem.
Arbejdet belønnes så ti-fold, når hunden f.eks. apporterer sin første sneppe, som man fik i et vanskelig skud mellem nogle høje bøge
Det skal være glæden ved hunden, glæden ved at iagttage en glad hund arbejde, vise at den stadig har de basale instinkter.
Min far er jæger og havde flere Cocker Spaniels.
Derfor var det naturligt, at jeg også blev spanieltilhænger. Først havde jeg en rød, siden den sortbrogede Cocker Spaniel her på siden.
Jeg har nu en unghund, en Engelsk Springer Spaniel, som til efteråret gerne skulle begynde at vise jagtlige evner.
Egentlig ville jeg have fortsat med Cocker Spaniels, men det er ikke i så høj grad de jagtlige egenskaber, der avles på, som det før var. Og til nogle jagtformer må man medgive, at den er lovlig lille. Til fuglejagt er den imidlertid en eminent jagtkammerat, både før og efter skuddet.
Spaniels er stødende hunde med forkærlighed for vand. De apporterer med glæde, også større vildt.
Nogle spaniels driver med hårvildt. Nogle halser på fod.
I følge prøvereglementer m.v. er det en fejl. På de fleste jagter er det imidlertid velkomment med et forholdsvist roligt drev, som man kan høre, hvor bevæger sig henad.
Spaniels er altså fine brugshunde.
De er charmerende.
Og de er fine familiehunde. De er glade, også for børn. Men de har samtidig et stort kontaktbe hov.
Spaniels er livlige hunde, der skal have god mulighed for at røre sig.
De har jagtlige instinkter, men der skal trænes med dem.
Arbejdet belønnes så ti-fold, når hunden f.eks. apporterer sin første sneppe, som man fik i et vanskelig skud mellem nogle høje bøge
 |
Et hollandsk maleri fra det 16. århundrede, maleren hedder vist Jahn eller noget lignende. Billedet hedder "En lykkelig familie" og er vist et af de første billeder af en spaniel. Og med sådan én i huset bliver familien også lykkelig. |
 |
Tjavs, min gamle Cocker Spaniel var i sine velmagtsdage en sikker apportør fuld af jagtglæde og hengivenhed. Her har han hentet en lerdue på skydebanen. På frisk fod af råvildt var han ikke til at standse. Tjavs stoppede på jagt i 1999 og nyder nu sin alderdom, mest indendøre. |