Jeg læser af og til en bog. Jeg samler på dem. Jeg har fortalt om Blicher. Holberg, Johs. V. Jensen, Aakjær, Skjoldborg og Thøger Larsen siger mig meget.

Jeg elsker Olsen-Bandefilm.

Jeg er optaget af historie.

Mine musikinteresser bliver mere og mere drejet i retning af det stille, klassiske.

Astrid Madsens billede er et af dem, der sætter liv og kulør på tingene.

Jeg har ikke nogen favoritgenre indenfor billedkunst. Leif Ragn Jensens dyre- og fugletegninger kan være helt OK.
Johannes Larsens er naturligvis kunstnerisk set af en anden karat.

Guldaldermalerier kan tale til én ting hos mig. Moderne, abstrakt kunst, helst med mange farver til noget andet.

Det er ikke absolut en offentlig opgave at garantere alle, at lige deres kulturelle interesser kan udvikles i Ry. Må det være tilladt at erindre om Piet Heins gruk: Før andelsmejerier og statsradiofoni lavede folk deres smør og åndsliv selv?

Men det er en offentlig opgave at sikre mangfoldigheden i de kulturtilbud, vi giver borgerne.

Det helt klassiske er biblioteket. I Ry har der længe været talt om biblioteket skulle flyttes fra den nuværende placering ved Gudrunsvej til Siimtoften, hvor det skulle være en del af et kulturhus eller-center.

Jeg er overbevist om, at på trods af IT, den megen anden fritidsaktivitet og meget andet, vil der fortsat være brug for det kulturelle kvalitetstilbud, bøger og biblioteker er.

Og det er jo ikke sådan at vi skal acceptere en kulturel devaluering og lade computerspil afløse bøgerne som det salt der giver tilværelsen smag.

I kommuneplanen lægges der fra et enigt byråd op til at biblioteket bliver på den nuværende placering.

Jeg har selv en drøm om ad åre at skabe et Kulturhjørne ved Skanderborgvej/Gudrunsvej, hvor bibliotek, Lokalarkiv, udstillings- og mødelokaler blev samlet.

For rammerne er ved at være sprængte med bibliotekets nuværende placering. Der er for kort tid siden besluttet at bruge et mindre beløb til nogle foreløbige og løse skitser af muligheder for et udbygge biblioteket, så læsesalspladsen bliver forøget og så bibliotekets børneafdeling får forbedrede pladsforhold.

Musikmæssigt synes jeg, vi nåede langt, da der blev bygget en aktivitetshal i Gl. Rye, Lydforholdene var et vigtigt element i planerne både de akustiske og de tekniske.

Der er derimod brug for rammer for de unge der dyrker og øver rytmisk musik.Det bliver det nu mulighed for i kælderetagen i Boelets stuehus.

I Ry har vi historisk tilknytning til og ansvar for billedkunst. Kyhn, Steffens og alle de andre. Pouline Thomsen og Anna Klint. Og de nye, Glud og Gislasson og først og fremmest.

Der afsættes årligt et fast beløb i kommunens budget til indkøb af lokal kunst. Kultur- og Voksenudvalget spæder som regel lidt yderligere til.

Der er samlet en del tegninger og malerier sammen med tiden. Offentlige bygninger har en del hængende. Efter min mening er der blot for få, der ser dem.

Blandt andet hertil kunne jeg ønske mig udstillingslokaler i et Kulturhjørne.

Efter min mening har vi alt for lidt skulpturel kunst i kommunen. Vi har vandreblokken ved havnen. Og i forbindelse med grundlovsjubilæet blev der lavet en træskulptur på Himmelbjer get.

Her må alle gode kræfter gå sammen og få mere liv i byen.

Måske skulle vi flytte pølsevognen hen til posthuset og stille en skulptur op på dens plads? Sten, træ. jern. Hvem kommer med næste bud?

Og enten skal idrætsforeningerne til at bruge pladsen foran rådhuset, ved Knudsvej. Eller også skal der kunst og aktivitet derom.

Jeg ville nok foretrække det sidste.

Og netop det at placere skulpturel kunst i Ry er noget af det, jeg som udvalgsformand vil søge at få gang i det næste halve års tid.

Jeg vil som udvalgsformand sætte sagen til politisk behandling. Kommunen må søge egne og fondsmidler til kulturel udsmykning af byen.