En majdag, morgen eller aften i en stille skov. Når man har prøvet, går det i blodet.
Råvildt må skydes med både hagl og riffelkugle.
Men fra 16. maj til og med 15. juli er det kun bukken der er jagtbar, og den må kun skydes med kugle.
Riffeljagt er noget fundamentalt andet end jagt med haglvåben.
Haglskud er typisk til vildt, der er drevet i bevægelse af hunde eller drivere/klappere; på relativt korte hold (afstande), typisk 15-25 meter, og ikke over 20 for råvildtets vedkommende.
Riffeljagt efter forårsbukken er pürschjagt, hvor man lister eller sniger sig på skudhold af vildtet, typisk i en afstand af op til 75-100 meter. Dyrene færdes i deres naturlige omgivelser, med alle sanser vakte. Det lyder let, men er det ikke. En jagtbar buk er netop blevet så gammel, fordi han er forsigtig i al sin færden. Han kommer kun ud i det fri, når det er nødvendigt, og når han skønner, alle farer er væk, typisk inden solen står op, og jagten må starte.
Riffeljagt er ikke risikofrit. En riffelkugle affyret i skråt opad, kan afhængig af kaliber, hastighed og skudvinkel flyve op til 5 km. inden den når jorden.
Og riffelskydning til mål der er 100 meter væk, selv om det har råvildts størrelse, er ikke noget, man lige gør.
Det er svært at finde steder, hvor man forsvarligt kan øve mange skud med riffel.
Danmarks Jægerforbund har derfor oprettet et korps af riffelinstruktører, som jeg er en af. Vi hjælper i de lokale jagtforeninger under træningsskydninger, medlemmerne med at opnå en acceptabel skydefærdighed og en sikker våbenbetjening.
På skydebanen søger vi at afhjælpe fejl hos skytten
eller ved riflen.
I Ry og Omegns Jagtforening har der hvert år været afholdt en riffeldag, hvor medlemmerne kan komme og træne i riffelskydning og få hjælp til at løse de problemer, de måtte have med træfsikkerheden, hvad enten det drejer sig om skydeteknik, eller problemer med riffel eller kikkert. Faktisk hvert år får vi løst problemer, som hvis ikke de blev løst, kunne have medført i bedste fald forbiskud, men i værste fald anskydninger.
Vi låner en god skydebane, hvor arrangementet kan afvikles glidende. Der er pæn deltagelse i arrangementet, og specielt glædeligt er det, når nyere jægere møder op for at få den erfaring og det kendskab til sit våben og udstyr, der er nødvendig for en problemfri jagt.
Nye jægere skal ud over at have bestået den almindelige jagtprøve også bestå en obligatorisk riffelprøve, før de må drive riffeljagt. Og riffeljagt må kun udøves af jægere over 18 år.
Vi jægere nyder det privilegium at måtte færdes i naturen og dræbe levende væsner. Det er derfor vort ansvar, at dette i givet fald sker så sikkert, effektivt og hurtigt som muligt.
Ballistik
Noget, der kan give utroligt mange diskussioner blandt jægere er, hvilken riffelkaliber, der er den bedste til jagt for ikke at sige, hvilken kugle, der skal bruges.
Det er der ikke noget svar på. Jo, det våben, man er fortrolig med, og derfor giver den nødvendige selvtillid, når skuddet afgives.
Riffel må anvendes til jagt på en lang række vildtarter i Danmark. I praksis drejer det sig om jagt på gæs, ræv, vildsvin og hjortevildt.
De fleste får i praksis kun brug for våben, der kan og må, lovgivnigen har krav til bla. kugle vægt, kaliber og energi, bruges til skud mod råvildt. Og alle lovlige kalibre er også egnede til det.
Men alligevel er der forhold, der spiler ind med hensyn til træfsikkerhed, og som skytten bør kende.
Man taler om 4 former for ballistik: Indre ballistik, hvilket vil sige de fysiske forhold i våbnet fra skudafgivelse til projektilet forlader våbnet; mundingsballistik, hvilket vil sige de påvirknin ger, projektilet udsættes for, i det øjeblik, det forlader våbnet; ydre ballistik, hvilket er de forhold, der bestemmer projektilets vej fra munding til mål; og målballistik, der er de forhold, der afgør projektilets adfærd fra målet træffes til kuglen har tabt sin bevægelsesenergi.
Det er den ydre ballistik, de fleste debatterer. Og det er så heldigt, at det med computer er muligt meget hurtigt at beregne f.eks en given kugles bane, når man kender dens form, vægt og hastighed, eller den energi, den træffer målet med.
Det er ikke så enkelt, som nogen vil gøre det: At man blot skal have en hurtig eller en tung kugle, eller en kugle med et speciel facon eller lavet af specielt materiale. Oftest er der tale om at kombinere en række egenskaber ved kuglen, og tage nogle hensyn, f.eks. til rekylen og til ødelægglesen i vildtkroppen.
Her er vist en sammenligning af kuglebanen for to forskellige kugler, begge i kaliber 6,6 x 55. Der har forskellig udgangshastighed, men skuddet afgives i begge tilfælde med et våben, der er indskudt med den pågældende patron på 100 meter.
For en sådan kugle skal man ud på afstande, der sjældent er jagtlige relevante, før der i praksis er forskel på kuglebanen og dermed træfpunktet. NB: Ingen af de viste kugler må anvendes til jagt på råvildt på grund af deres konstruktion.
Jeg vil gerne hjælpe med at fremstille tilsvarende sammenligninger, hvis nogen har brug herfor. Det kan også være sammenligning af to forskellige kalibres kuglebane, energiforløb eller hastighed. Hjemmeladere kan have brug for en beregning og tegning af kuglebanen for en ny patron. Eller man ønsker beregning af flyvetid frem til målet for to forskellige projektiler. Jeg har data på langt de fleste riffelkugler, der fremstilles eller anvendes af de kendte patronfabrikker. Du kan skrive til mig her.