At færdes i naturen er noget de fleste forstår at sætte pris på.
At færdes i naturen, også med det formål at dræbe nogle af dens
skabninger, der forstår ikke
alle, at nogen af os gør ikke blot med glæde, men med passion..
Og nogle er endda direkte modstandere af at vi har denne interesse.
Det er én af grundene til at der i forhold til for 25 år siden er lagt
en lang række begrænsninger
på jagtudøvelsen.
Det er blevet meget sværere at bestå jagtprøven.
Fredningsbestemmelserne er blevet udvidet. Nogle dyr og fugle, som for
få år siden måtte
jages, er nu fredede.
Vi må ikke længere bruge blyhagl, som uden nogen tvivl var det mest
effektive til jagt med
haglbøsse.
Vi skal betale tårnhøje afgifter for våbentilladelser.
Der er tilsyneladende bare ikke noget at gøre ved det. Nogle af
restriktionerne er miljømæssigt
begrundede. Andre er biologisk begrundede. Og nogle er efter min mening
slet ikke begrundede
i andet end nogle "grønne" organisationers og fanatiske enkeltpersoners
synspunkter.
Vi må leve med dem. Der er kun ca. 170.000 jagttegnsløsere i Danmark.
Det tæller desværre
ikke så meget mere.
Men hvorfor går vi på jagt?
Fordi vi kan lide det.
Fordi en dag i oktober på en post i skoven giver oplevelser, man kun kan
få på den måde. På
én eller anden måde er alle sanser tændte på samme tid, på en hel anden
måde, end hvis man
går en tur gennem den helt samme skov. Man ser dyr og fulge, man ellers
ikke ville se.
Og fordi man får mulighed for at høste af naturens overskud.
Den vildtart, der giver størst udbytte i dag, når vi ser bort fra de
arter, der også udsættes, er
råvildtet. Udbyttet er nu mere end 100.000 om året.
Da jeg startede med at gå på jagt var udbyttet ca. 40.000 om året. Vi
ser altså en vildtart, der
selv om der skydes et stigende tal, det ene år efter det andet er vokset
i antal.
Så er der sund fornuft i at høste af overskuddet.
Men vi går også på jagt, fordi jagt er kultur og traditioner.
Jagten har sit eget sprog og sine egne ritualer. På denne side kan du
lytte til jagthornsignaler.
At høre "
Jagt forbi" i en gulnende efterårsskov, mens jagtens deltagere
står ved vildtparaden
med blottede hoveder til ære for det nedlagte vildt, er en oplevelse,
man kunne unde mange
flere.
Det er også kultur, når man håndhæver ritualet med at en jæger skal
kysse sin første sneppe et
ganske bestemt sted. Eller når man under frokosten drikker alle brave
jægeres skål.
Men jagt er også kammeratskab og hygge.
På Dianas stier er vi alle lige. Den velbeslåede erhvervsleder og den
selvstændige håndværker
mødes på lige fod. Skuddet til ræven er lige svært med en flot engelsk
bøsse som med en mere
enkel spanioler.
De historier, der fortælles under frokosten kan gå ud over dem begge.
Og jagtfiskalens
domme og bøder falder lige hårdt på dem begge, hvis de har forset sig
mod skrevne eller
uskreve jagtlove, for ikke at sige mod sikkerheden.
Og hyggen i gode venenrs lag med gule ærter en kold vinterdag, eller en
julefrokost efter
jagten, den er en anden af jagtens gode sider.
I litteraturen er der masser af gode forsvar for Jagten. Blicher har
gjort det masser af steder, blandt andet i indledningen til Diana, men
også mange andre steder, Boganis har gjort det i sine jagtbreve, og Kaj
Munk har gjort det på en meget betagende måde i indledningskapitlet til
Liv og Glade Dage..
Men måske allerbedst beskrives jagtens sjæl og formål i denne
fortælling, som én af mine
jagtkammerater skrev til den lokale jagtforenings blad, og som nu kan
downloades med hans tilladelse.
Tryk på det format, du ønsker at hente fortællingen i:
WordPerfect eller
Word.
