De seneste år er det særligt i kommunalpolitik, jeg har lagt min indsats. Siden 1990 har jeg været byrådsmedlem i
Ry Kommune.
Ry bliver fra 1. januar 2007 en del af en ny Skanderborg Kommune, hvor også Galten og Hørning kommuner kommer med.
Siden 2002 har jeg været formand for kommunens tekniske udvalg, der beskæftiger sig med miljø- og planlægningsspørgsmål.
Fra 1998 til 2002 var jeg formand for Kultur- og Voksenudvalget. Der er jeg nu næstformand.
Jeg er endvidere formand for kommunens Børn- og Ungeudvalg, det udvalg, der beslutter tvangsmæssige foranstaltninger i forhold til børn og unge.
Der er en side, hvor jeg søger at fremstille nogle sider af mit
kultursyn og liberal kulturpolitik og den vil jeg efterhånden søge at udvide med en række links.
Mine store fritidsinteresser er
St. St. Blicher og
jagt. Begge emner har fået deres side. De hører naturligvis også sammen. Jeg har skrevet en lille håndbog, Blicherkalenderen. Den kan hentes fra
Blichersiden i en ren tekstudgave.
Jagt og hunde hører sammen. Jeg er
spanielmand, og fortæller lidt om denne dejlige type, specielt to af racerne.
Du kan
skrive til mig med kommentarer og andet her.
God fornøjelse.
På de følgende sider kan du finde nogle luftfotos fra Ry Kommune.
Kommunen har copyright, men har givet tilladelse til at benytte dem her på siderne. Tak for det.
Du kan finde i alt 225 luftfotos på kommunens hjemmeside
www.ry.dk
Sidst opdateret: 1/11 2005